Pga ferie er det desværre ikke muligt at modtage send en ballon før 9/8

Pga ferie er der lidt længere leveringstid på øvrige varer

Piratfest inspiration

Skal der holdes piratfest, så har vi her samlet nogle idéer til hvordan i kan pynte op til en rigtig piratfest, både noget du kan købe og DIY. Vi har også fundet en opskrift på pirat muffins til gæsterne.


Når der skal holdes pirat fest er det vigtigt med en masse flot pirat pynt. Se vores flotte pirattallerkner i pap, piratkrus i pap og ikke mindst piratservietter. Vi har også papir sugerør der passer perfekt sammen med det andet pynt.

Se også denne bordpyntspakke i træ med pirattema


Vores forme til pirat muffins er næsten et must til festen.

De bliver bare til rigtig flotte piratskibe.  

Og her har vi fundet en opskrift på lækre muffins til festen. 



Piratmuffins


Her er hvad du skal bruge:


  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 150 g sukker
  • 125 g smør
  • 140 g mørk chokolade, finthakket
  • 1,50 dl mælk
  • 125 g hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 20 g kakao, usødet
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g mørk chokolade, grofthakket


Og sådan gør du:

Pisk æg, vanilje og sukker med en håndmikser i en skål til det er luftigt.

Smelt smøret i en gryde ved lav varme og tag straks derefter gryden af varmen. Rør chokolade i det smeltede smør og rør godt rundt til al chokoladen er smeltet.

Pisk chokolade og smørblandingen i æggemassen, sammen med mælk.

Bland hvedemel, salt, kakao og bagepulver grundigt sammen og vend den hakkede chokolade i. Rør det herefter i chokolademassen.

Sæt pirat muffinsformene i en fast form, som holder lidt på det hele og fordel dejen deri.

Bages ved 175 grader varmluft i 20-22 minutter.


Piratpynt



Disse sorte papirsbåde er da bare perfekte til at pynte op på bordet mellem dødningehoved tallerkner og kopper. 




En rigtig piratfest har også ægte pirater. Disse klapper er nemme at lave til hele selskabet. 

Du skal bruge mosgummi, elastiksnor (helst i sort) og en saks.


Nu klipper du en rund klap på ca 5cm I diameter (den behøver ikke være helt rund) laver du enten et hul i hver side f.eks med en hulmaskine eller sætter snoren i en nål og sætter snoren fast i klappen. Længden afhænger naturligvis af størrelsen på hovedet den skal sidde på, men da det er elastik behøver det ikke være helt nøjagtigt.


Her du forskellige stofrester er det også oplagt at lave bandanaer til fødselaren aller hele selskabet, ved blot at klippe/rykke nogle lange strimler af stoffet.


Splitte mine bramsejl og god fest.